.jpg)
UDFORSK HELE FERIEDANMARK
På Steno Museet kan børn og voksne gå på opdagelse i natur- og lægevidenskabernes kulturhistorie. Man kan se videnskabelige instrumenter, som dem Tycho Brahe brugte, eller dem moderne forskere bruger til forsøg med kloning. De videnskabelige instrumenter og genstande bliver suppleret med modeller og eksperimenter, hvor man blandt andet kan afprøve Galileis faldlov eller lege med sit eget spejlbillede.
I planetariets mørke vises der forestillinger om galakser, planeter eller andre spændende himmelfænomener og i museets urtehave kan man nyde synet og duften af de mere end 300 medicinhistoriske planter.
I skoleferierne er der specielle arrangementer for børn. Museet er beliggende i den smukke Universitetspark i gå-afstand fra Århus city. Under Steno Museet hører også Ole Rømer Observatoriet i Højbjerg, hvor man kan se stjernerne "live" gennem de imponerende stjernekikkerter.

En oplevelse for alle sanser og for hele familien
Både inde i de interaktive udstillinger, i panoramatårnet og udenfor på den maritime legeplads.
Få de dramatiske fortællinger om de engelske krigsskibe St. George og Defence, som gik på grund ud for Thorsminde i 1811, hvor 1400 mennesker omkom.
Dramatiske fortællinger fra den jyske vestkyst: Oplev strandingshistorier og mødet mellem lokale ved den jyske vestkyst og søfolk fra hele verden.
Kom tæt på livet til søs, når du går på opdagelse blandt fund fra vragene.
Alle under 18 år har altid gratis entré i følgeskab med en voksen.
