FIND MUSEER, ZOOER, FORLYSTELSEPARKER OG ANDET
Oplevelser og attraktioner i Danmark
Guiderne fortæller om AQUA’s magiske univers i søer og vandløb. Vær med til at fodre de legesyge oddere og andre dyr.
AQUA er et 4-stjernet oplevelsescenter med naturpark og Nordeuropas største ferskvandsakvarium. Her kommer du tæt på legesyge oddere, jagende lappedykkere, charmerende bævere, glubske gedder og masser af andre spændende ferskvandsdyr.
Rør ved fiskene i rørebassinet, og vær med, når dyrepasserne fodrer dyrene. Dagligt aktivitetsprogram med fodringer, speaks m.v.
I den dejlige AQUA-park ned til Silkeborgsøerne kan du bl.a. opleve vandpattedyr og søfugle - og prøve den sjove vandlegeplads med forhindringsbane, vandpumper og vandkanoner. Café. Udendørs grill til fri brug. Et besøg i AQUA er en spændende rejse - over og under vandet. Året rundt og i al slags vejr.
![](https://cdn.prod.website-files.com/6499e1a02bc54154aa961bfc/6540c956311174ca7058f412_65266b7cc1a01790836584a2_8600_aqua_zoo_mj_f1_1.jpeg)
Kom tæt på kampvogne, kanoner, håndskydevåben, jagerfly og meget andet spændende materiel, som har været en del af Danmarks forsvar i mange år. Endvidere findes meget omfattende udstillinger om besættelsestiden og om Aalborg som garnison. Et besøg på museet vil give hele familien nogle lærerige og spændende oplevelser sammen.
![](https://cdn.prod.website-files.com/6499e1a02bc54154aa961bfc/6540c95f311174ca7058faae_65266b82c760b76c8db7493b_9000_aalborgforsvar_mus_nj_c.jpeg)
Velkommen i storbyjunglen!
Aalborg Zoo tilbyder hele året et væld af oplevelser for hele familien. Der er mulighed for at opleve ca. 140 forskellige dyrearter i et dejligt grønt og rekreativ område nær centrum af Aalborg. Som det eneste sted i Danmark kan man her møde landjordens største dyr, den afrikanske elefant. Isbjørnene kan opleves i deres grønlandske fjord og kan ses både over og under vand.
Den unikke Afrikanske Landsby hensætter dig til Afrika og byder i store dele af året på mange forskellige oplevelser. Her kan bl.a. ses vortesvin, dværgflodhest, zebra samt flere forskellige antiloper. I det 14 meter høje baobabtræ i landsbyen kan du gennem sjove oplevelser lære mere om træet og om livet på den afrikanske savanne.
![](https://cdn.prod.website-files.com/6499e1a02bc54154aa961bfc/6540c96b302d1f8c82f2074d_65266b8a0f291866a5b52e2d_9000_aalborg_zoo_nj_g.jpeg)
Kom og oplev Crazy Family Fun i Danmarks absolut største indendørs forlystelsescenter. Over 9000 m² med mere end 200 interaktive forlystelser.
![](https://cdn.prod.website-files.com/6499e1a02bc54154aa961bfc/6540c966e7fcb74cd364861f_65266b663bf6d3e5047b6cfe_7400_baboon_0.jpeg)