Jyllands Park Zoo

Videbæk
Intet billede

Adresse:

Haunstrupvej 13
Videbæk

Telefon:

+45 9716 6120

Parken blev grundlagt i 1969 på et lille husmandssted med 10 tdr. land. Ideen var, at børnene kunne komme i kontakt med dyrene og fodre dem. Hvert år besøger 250.000 glade gæster de mere end 700 dyr og fugle fra surikater over sneugler og strudse til søløver og sumpbævere. Giraffer, løver, zebraer, kameler og mange slags aber – Jyllands Park Zoo har alt, hvad der hører sig til i en zoologisk have. Mange af dyrene må fodres med foder købt i kioskerne.

Til børnene er der indrettet legegårde med dyrebørn, man kan få lov til klappe og kæle for. Endvidere kan børnene boltre sig i det lille tivoli eller prøve Danmarks største hoppepude på 689 m². Haven har 850 overdækkede siddepladser til medbragt mad samt grill til fri afbenyttelse. Skulle man ikke lige have fået smurt madpakken eller pakket frokostkurven, kan man kaste sig over det store cafeteria eller en af kioskerne.

Søløver (søbjørne) på slap line Hver dag (fredag undtaget) optræder de på slap line med jonglørnumre og sjove udspring fra bassinkanten. Oplagt udflugtsmål til en rigtig familiehyggedag. Vi og alle dyrene glæder os til jeres besøg.

Aktiviteter og oplevelser i nærheden

No items found.