
DCU-Camping Odense
Tag på campingferie i Odense og oplev den perfekte kombination af afslapning, byliv og oplevelser for hele familien. Campingpladsen ligger i rolige og grønne omgivelser kun 4 kilometer fra centrum og byder på hyggelig pool, minigolf, legeplads, hoppepude og masser af aktiviteter for både børn og voksne. Ved dagens afslutning samles gæsterne ofte omkring bålpladsen til hyggelige fællesarrangementer og ægte feriestemning.
Pladsen er omgivet af smuk natur tæt på Fruens Bøge og Munke Mose, hvor I kan nyde gåture, picnic og afslappende stunder tæt ved vand og skov.
I Odense venter spændende oplevelser for hele familien. Gå i fodsporene på H.C. Andersen, besøg Odense Zoo eller udforsk den hyggelige havn og streetfoodmarkedet Storms Pakhus. Med Odense som base er der også kort afstand til populære udflugtsmål på Fyn som Egeskov Slot, Svendborg, Kerteminde og de skønne strande ved Flyvesandet.
Er I på udkig efter en hytte i Odense, tilbyder pladsen alt fra hyggelige budgethytter til moderne luksushytter og få adgang til alle pladsens faciliteter og aktiviteter under hele opholdet.



