Oplev jul gennem tiden i Den Gamle By
No items found.

Oplev jul gennem tiden i Den Gamle By

Oplevelsesartikel

Tag familien med på en juletur gennem 400 års historie i Aarhus

‍

I Den Gamle By kan du opleve, hvordan julen har forandret sig gennem generationer. Gå på opdagelse i hjem og butikker fra forskellige tidsperioder, og se, hvordan tidligere tiders juleforberedelser og pynt adskiller sig fra dem, vi kender i dag. Byens folk fortæller undervejs om livet ved juletid.

‍

Nisseoplevelser og julefortællinger

‍

For børnene venter Koglekjøbing med nisser, usynlige rensdyr og et hus, der kan tale. Her kan de også sende et ønske afsted i ønskemaskinen. På Sneloftet kan familien høre julefortællinger og lave julesne i glas.

Torvets store juletræ og boder giver anledning til endnu et stop på turen gennem byen.

‍

Smag på julens traditioner

‍

Besøget byder også på spiselige indblik i julehistorien. Prøv eksempelvis æbleskiver lavet efter en opskrift fra 1616, eller gå på opdagelse blandt madbodernes gløgg, andesandwich og vildsvinepølser.

Vil I sidde ned til et måltid, serverer Gæstgivergården historiske og klassiske juleretter. I Winekes Kælder er der julesmørrebrød, mens Konditoriet og Bendtsens Pakhus byder på sødt til pausen. Hos bageren kan du købe vaniljekranse.

‍

Find inspiration til julen derhjemme

‍

I Handelsgartneriet kan du se dekorationer, mistelten og julepynt. Julebutikken har mundblæst, håndmalet pynt, og Museumsbutikken sælger julepynt i 1970’ernes stil.

‍

Datoer:

14. november til 31. december 2026. Åbent alle dage i perioden, også den 24. og 31. december.

‍

Åbningstider:

14. november til 30. decemver: Kl. 10.00-17.00

24. og 31. december: Kl. 10.00-15.00

Der er desuden Aftenjul kl: 18.00-21.00 den 27.-28. november samt den 4.-5., 11.-12. og 18.-19. december

‍

Entré:

Voksne: 205 kr.

Børn og unge 0–17 år: Gratis

Studerende: 105 kr. Billetten købes ved ankomst mod fremvisning af gyldigt studiekort.

Grupper på mindst 20 personer: 175 kr. pr. person

‍

OBS: Billetpriser for en voksen under Aftenjul: 190 kr.

‍

Se åbningstider, billetpriser og program på Den Gamle Bys hjemmeside.

‍

Yderligere info:

Hjemmeside: dengamleby.dk

Den Gamle By

Viborgvej 2

8000 Aarhus C

Danmark

E-mail: information@dengamleby.dk

Tlf. +4586123188