Eventyrlig jul i Birkegårdens haver
No items found.

Eventyrlig jul i Birkegårdens haver

Oplevelsesartikel

Når julen nærmer sig, forvandles Birkegårdens Haver til et eventyrligt juleunivers fyldt med hygge og aktiviteter for hele familien. I haverne funkler tusindvis af julelys, og i Juleladen er der et lille julemarked med alsidige boder, juletræ og børneaktiviteter.

Gå en tur i den Dansk/engelske have, og nyd de stemningsfulde lysdekorationer.
Mærk julefreden sænke sig i den snehvide Meditationshave, der emmer af frost og ro.
Få varmen i julecaféen, og nyd glögg og æbleskiver med udsigt til Sandhaven, der er oplyst i klassiske julefarver: rød og hvid.

I Juleladen er der et lille, hyggeligt julemarked med boder for enhver smag. Lokale kunstnere og producenter stiller op og sælger alt fra smykker til mjød. Boderne er forskellige fra weekend til weekend, så der er altid noget nyt at opleve. Besøg også Julebutikken, der er fuld af gaveidéer, pynt og sødt.

I Birkegårdens Haver rimer julen på sjove aktiviteter for børnene og deres familier. Prøv LykkeJulet, mal julekugler, gå på skattejagt, vær med til sløjfelagt og rid en tur på et de søde æsler. Lørdage og søndage kommer Julemanden på besøg og deler en lille slikpose ud til alle børnene. Og så skal der selvfølgelig også danses om juletræet!

Husk også at besøge dyreområdet, der er blevet klædt festligt på med et hav af farverige julelys – og hils på de søde dyr.

Kom og oplev en jul, hvor hele familien kan være med – fyldt med pynt, hygge, kreative aktiviteter og minder, der varer længe efter at julelysene er slukket.

Åbningstider:

Fredag til søndag: fra 28/11 til 21/12 samt den 28/12

Kl.: 13:00-18:30

Entré:

Voksne: 125 kr.

Senior 65+ år: 115 kr.

Børn u. 13: 90 kr.

Familiebillet: 2 voksne og 2-3 børn: 395 kr.

Yderligere info:

Hjemmeside: birkegaarden.dk

Tågerupvej 4, Tågerup

4291 Ruds Vedby

Danmark

E-mail: bh@birkegaarden.dk

Tlf. +45 58 26 00 42