Når Danmarks skal nydes

Afslappende dage i et smukt landskab, vide horisonter, frisk luft i lungerne, tæt kontakt med bondelandets mennesker og dyr - sådan lyder de sikre stikord til enhver bondegårdsferie. Der er en bred vifte af muligheder for selv at vælge, hvad mere ferie skal indeholde af oplevelser. Hver en gård har sin egen charme, sit eget udtryk og sine særlige kvaliteter. For eksempel er der gårde med kæledyr og aktiviteter for familiens yngste, gårde med godt fiskevand i umiddelbar nærhed og gårde med spændende kulturtilbud i overkommelig afstand – blot for at nævne nogle få. Du kan også vælge et tema for din ferie – noget det skal være specielt meget i fokus, f.eks. fiskeri, natur, grøn livsstil og kultur og landlig hygge. Mulighederne er mange – valget er dit. Du vælger også selv, om du ønsker et hus eller lejlighed med eget køkken, eller om du ønsker ophold med bed & breakfast, halv- eller helpension. Der er også dem, der tilbyder campingferie på gården. Du kan på www.bondegaardsferie.dk finde den eller de gårde, der passer bedst til dig og din familie – uanset om I vil være der et enkelt døgn eller to, en uge eller mere. Du kan også læse mere om temaerne, de forskellige ferieformer og om gårdene. Du kan kende vores medlemmer på certifikatet og vores logo! Tager du på bondegårdsferie, kan du se dokumentation for, at kvaliteten er i orden hos de værter, der er medlem af Landsforeningen for Landboturisme. Alle værter lever op til det høje niveau, som gæsterne bliver stillet i udsigt på foreningens hjemmeside og i anden markedsføring; og at der også er i detaljerne tænkt på, at en bondegårdsferie skal være en fornøjelse for hele familien. Landsforeningen for Landboturisme kontrollere løbende kvaliteten hos hvert enkelt medlem. Som bevis for, at kvaliteten er i orden, har værtsfamilien et certifikat til opsætning i hver lejlighed eller værelse, familien lejer ud til feriegæster. Kataloget kan bestilles via vores telefonsvarer: 8637 3900.

Føllevej 5, 8410 Rønde Tlf. +45 8637 3900 info@bondegaardsferie.dk www.bondegaardsferie.dk

Med livredderne på arbejde!

Hver sommer bruger mere end hundrede unge mænd og kvinder deres ferie på at skabe tryghed ved de danske kyster. Stranden er en fantastisk arbejdsplads og et perfekt modstykke til studierne. Livredderne gør en stor forskel, har et stort ansvar og et fantastisk godt kammeratskab. Kristian har været livredder i Danmarks største livreddertjeneste, TrygFonden kystlivredning, i et par år. Og han elsker sommerjobbet. ”Jeg hørte om jobbet fra en kammerat – og det lød bare så spændende: et job der giver mening, hvor man arbejder ude i det fri, rundt om i Danmark og sammen med andre unge – kan det være bedre? Så jeg søgte om at blive livredder, og kom til optagelsesprøve”. Selvom det var hårdt bestod Kristian optagelsesprøven – og derefter tog han selve livredderuddannelsen, som løber over tre forlængede weekender. ”Uddannelsen er hård og koncentreret, men er man i god form og vant til at færdes i vand, så er det til at klare. Efter uddannelsen arbejdede jeg seks uger på stranden. Det var fantastisk. Mødet med turisterne - både børn, unge, gamle, danske og udenlandske - gav en masse positive oplevelser,” fortæller Kristian. Udstyret skal være i orden Arbejdsdagen på stranden begynder kl. 11.00, hvor livreddertårnet åbner. Kristian ankommer til tårnet sammen med sin makker lidt i 11. Med sig har de livredderbåden og andet dyrt udstyr, som de tager med hjem til deres indkvarteringssted, der ligger i nærheden af tårnet. ”Vi kan desværre ikke efterlade vores udstyr på stranden, da vi er bange for hærværk. Vores udstyr skal være top tunet hele tiden, så vi passer godt på det,” siger Kristian. Når livredderne møder på vagt, åbner de tårnet, tjekker båden og prøvestarter motoren, så den er klar til dagens opgaver. ”Der er nogle faste opgaver, som skal løses. Vi måler fx vandtemperaturen og vinden og skriver oplysningerne på infotavlen, så badegæsterne kan følge med i dagens tal. Det er også her vi skriver, hvis der er noget særligt, man skal være opmærksom på – fx mange brandmænd” fortæller Kristian og peger på skiltet foran livreddertårnet. ”Når vi åbner tårnet, vurderer vi også, hvilken farve flag, der skal op i toppen af tårnet. Vi har tre flag at gøre godt med og de sender et vigtigt signal til badegæsterne. Det nye halvt røde, halvt gule sætter vi op, når der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende. Flaget betyder ganske simpelt ”livredder på vagt”,” forklarer Kristian. Dette flag har afløst det grønne flag, som blev brugt tidligere, men som TrygFonden kystlivredning afskaffede i 2008 efter anbefaling fra den internationale livredningsorganisation. Er der skærpede forhold, fx fralandsvind, strøm eller mange brandmænd, sætter livredderne det gule flag op. Det betyder ”det er tilladt at bade, men vær særlig opmærksom. Det sidste flag er rødt og hejses, når badning er forbudt. ”Når det røde flag er oppe, er det livsfarligt at bade,” understreger Kristian.

Lyngby Hovedgade 4, 2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 4526 0800 info@trygfonden.dk www.trygfonden.dk

Svøm mellem flagene

Når flaget er hejst i tårnet, markerer livredderne deres primære zone. Det er det område, hvor livredderne holder særligt øje med de badende. Området strækker sig over 200 meter - 100 meter på hver side af livreddertårnet. Området markeres med et flag i hver ende. Flaget er halvt rødt, halvt gult. ”Vi gør meget ud af at fortælle de badende, at de bør bade i vores primære zone. Nogle tror at livredderne kan holde øje med hele stranden, men det er jo umuligt. Bader man inden for flagene, så får man en ekstra tryghed,” forklarer Kristian. Markeringen med flagene er hentet fra udlandet. Livreddere i fx Australien har brugt denne markering i mange år. De har endda et slogan, der hedder ”swim between the flags” – eller svøm mellem flagene”. Livredderne håber, at det med tiden også bliver helt naturligt for danskerne at bade mellem flagene. Når tårnet er åbnet, udstyret tjekket, målingerne i hus og flagene på plads, er livredderne klar til at forebygge drukneulykker. Det gør de blandt andet ved at overvåge stranden fra toppen af livreddertårnet. Hvis de ser badegæster i gang med aktiviteter, der kan ende galt, tager de hurtigt kontakt til dem. Det kunne eksempelvis være en familie, som er ved at søsætte en gummibåd og der er fralandsvind. Så er der nemlig stor sandsynlighed for, at gummibåd og passagerer vil blæse til havs. Sætter livredderne ind i tide, undgår familien en ubehagelig oplevelse, der i værste fald kan ende rigtig galt. I løbet af dagen patruljerer livredderne på stranden både til lands og i vandet. Det er altid en kærkommen lejlighed til at hilse på badegæsterne og få sejlet i livredderbåden. Nogle dage er der meget få mennesker på stranden pga. dårligt vejr. Her holder livredderne naturligvis stadig et vågent øje med kysten, men samtidig bliver der mere tid til træning og vedligeholdelse af udstyret.

Lyngby Hovedgade 4, 2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 4526 0800 info@trygfonden.dk www.trygfonden.dk

Slip ikke børnene af syne...

… sådan lyder et af livreddernes 5 baderåd. Og det skal tages meget alvorligt. Børn og vand kan være en meget farlig cocktail. Drukneulykker opstår lynhurtigt og ofte næsten helt lydløst. Forældrene må derfor ikke slippe børnene af syne, heller ikke kortvarigt for at gå på toilettet eller for at hente mere solcreme i bilen. Det er forældrenes ansvar at holde øje med børnene og skal man på toilettet må man enten tage børnene med eller overlade opsynet til en anden voksen, som man har tillid til. ”Nogen gange bliver vi livreddere spurgt, om vi ikke kan holde øje med børn, mens forældrene er på toilettet. Det siger vi naturligvis nej til. Vi er livreddere og ikke barnepiger. Det er forældrenes opgave og ansvar at holde øje med deres børn”, smiler Kristian. Hvor har de gode pizzaer? Badesikkerhed er livreddernes speciale, og det er selvfølgelig inden for dette område, de får flest spørgsmål. De tre mest stillede spørgsmål er: Hvad betyder de forskellige livredderflag? Er der understrøm i dag? Og er der mange brandmænd? Men de får også spørgsmål fra badegæsterne om alt mulig andet: Hvor får man de bedste pizzaer? Eller hvor ligger den og den turistattraktion henne? ”Det er okay at folk spørger. Vi kan naturligvis svare på det med badesikkerhed, men det er ikke altid, at vi har smagt alle pizzaerne i området”, griner Kristian. I aktion Hvert år er livredderne i TrygFonden kystlivredning i aktion mange gange. I 2008 blev det til hele 2.158 gange. Heldigvis var mange af aktionerne almindelig førstehjælp. Men 40 af aktionerne betragtes som livreddende. Det vil sige, at badegæsten var ude i en meget kritisk situation. Det kan fx være en person, der ikke kan svømme og pludselig bliver overrasket af ikke at kunne bunde længere. Eller en surfer der har overvurderet sine evner og kommer i nød. Livredderne oplever også, at personer på stranden får hjertestop. En ”liv eller død situation” er en meget intens oplevelse for alle. Men livredderne er særligt godt rustet via deres uddannelse og deres udstyr såsom hjertestarter, iltkuffert, livredderbåd og rescueboards. ”En arbejdsdag som livredder byder på utrolig mange spændende opgaver, og når tårnet lukker kl. 19.00, kan man se tilbage på en dag, hvor man har været med til at skabe tryghed for de badende og virkelig har gjort en forskel. Det giver en god fornemmelse i maven”, slutter Kristian.

Lyngby Hovedgade 4, 2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 4526 0800 info@trygfonden.dk www.trygfonden.dk

De 5 baderåd

På de danske strande er der mange forskellige forhold, der kan skabe farlige situationer. Det er derfor vigtigt at følge de 5 baderåd. Og er der livreddere på stranden, så spørg livredderne, om der er noget særligt, man skal være opmærksom på ved netop denne strand. 1. Lær at svømme Hvis du ikke kan svømme, er det ikke en god ide at bade. Vælger du alligevel at bade, er det vigtigt, at du har valgt et sted, hvor du kan bunde og vandforholdene er meget rolige. 2. Gå aldrig alene i vandet Det giver større sikkerhed for dig og dem, du bader eller svømmer med. I kan holde øje med hinanden og hurtigt gribe ind, hvis en af jer får problemer. 3. Læs vinden og vandet Inden du går i vandet, er det en god ide at have undersøgt vandforholdene. Hvor hurtigt bliver det dybt? Blæser vinden væk fra land eller mod land? Er der store bølger? Kan du se et revlehul? Kan du se strømmens retning? 4. Lær stranden at kende Første gang du bader et nyt sted, er det vigtigt at være særlig opmærksom. Spørg lokale eller en eventuel livredder om de lokale forhold, og hvorvidt der er nogle særlige vandforhold og forholdsregler, du bør kende. 5. Slip ikke børnene af syne Du holder bedst øje med børnene, hvis du ikke bliver distraheret. Vær tæt nok på barnet til, at du har mulighed for at give mundtlige anvisninger og kan gribe hurtigt ind, hvis der er brug for det. Læs mere om vand og sikkerhed på www.respektforvand.dk

Lyngby Hovedgade 4, 2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 4526 0800 info@trygfonden.dk www.trygfonden.dk

Det lumske Vesterhav – om understrøm og hestehuller

Det, man kender, passer man på – det siger vi ofte i naturvejlederkredse. Det forstås tit på den måde, at vi bør opføre os hensynsfuldt i naturen ved ikke at svine og ødelægge. Men ved Vesterhavet kan ordsproget med god grund vendes om til: ”Hvordan passer vi på os selv i naturen”. Vi hører desværre hvert år om drukneulykker ved Vesterhavet, og nogle af ulykkerne kunne måske undgås ved en større forståelse af kystens strømforhold. I denne artikel kan du læse om de to ’farlige’ kyststrømme – understrømmen og hestehullerne. Understrøm - Vand der helst vil ligge vandret! Det kommer nok ikke som en overraskelse, men det skal man have i tankerne, hvis man vil forstå, hvordan både understrøm og hestehuller opstår. Når det blæser ind mod kysten, vil vandet blive presset ind mod stranden – man siger, at det stuves op. Jo kraftigere det blæser, desto højere op på stranden presses vandet, men tyngdekraften arbejder hele tiden imod. Vand finder altid den letteste rute, og derfor flyder vandet ud mod havet igen langs med bunden - dermed opstår fænomenet understrøm. Understrøm er bedst udviklet på stejlere kyster, hvor der er plads til, at vandet kan løbe tilbage. På fladere kyster udvikles understrømmen ikke, da vinden påvirker et stykke ned i vandsøjlen. Til gengæld presses vandet længere og længere ind mod land og kan på den måde oversvømme forholdsvist store områder. Hestehuller Det er kun på kyster med revler, at man finder hestehuller. Revler er sandbanker, der går parallelt med kysten, og man kan forestille sig, at de er en slags mur, som vandet skal løbe henover for at komme helt ind på stranden. Når der er pålandsvind, vil der presses mere og mere vand om bag revlerne, og det skal jo ud i havet igen (lige som før med understrømmen). Der vil altid være et svagt sted i revlen, hvor vandet kan ’grave’ sig igennem, så der opstår et hul – et hestehul! Hestehullet kan sammenlignes med et stærkt udadgående transportbånd, og hvis du fanges i det, føres du ud mod havet. Har du aldrig hørt om hestehuller, vil du sikkert kæmpe imod, så godt du kan, men det er en ulige kamp - oftest med et ulykkeligt resultat. Du skal i stedet lade dig føre med ud og svømme langs med kysten og væk fra hestehullet. Så kan du komme ind til stranden igen. Som om det ikke er nok, så er der endnu en mulig fare forbundet med hestehuller. Strømmen omkring hestehullerne, mellem revlerne og stranden, går mod hestehullet, så du kan risikere at suges imod det, hvis strømmen er kraftigt nok. Spot et Hestehul Hestehuller er dynamiske, og du kan ikke regne med, at de er det samme sted hver dag, men nogle strande er mere udsatte overfor hestehuller end andre. Det kan derfor være en god ide at snakke med de lokale eller eventuelt en kystlivredder om, om stranden er særligt udsat for hestehuller. Er der ikke mulighed for det, og er vandet for fristende, så kan du nogen gange se, hvor der er hestehuller inde fra stranden. For det første skal du kigge efter, om der er et sted, hvor bølgerne ikke bryder over revlen – hestehullet er jo dybere end revlen, så der bryder bølgen ikke. Et andet godt tegn er, om der er et sted, hvor vandet er meget ’grumset’. Der er en stærk strøm i hestehullet, og det betyder, at vandet kan transportere meget sand og endda sten, hvilket farver vandet. Et godt råd er dog altid, at man skal bade ved Blå Flag-strande og helst ved strande med livredder. Hvis du vil vide mere På følgende hjemmesider kan du lære mere om sikker badning: Tryg på Stranden: www.trygpaastranden.dk Kystlivredderne: www.kystlivredder.dk Rådet for større badesikkerhed: www.badesikkerhed.dk Eller besøg Kystcentret i Thyborøn, og lær mere om understrøm, hestehuller og kystens dynamik. For yderligere info kontakt: Naturvejleder og kystmorfolog Ulrik Geldermann Lützen, Kystcentret, Thyborøn

Kystcentervej 3, 7680 Thyborøn Tlf. +45 9690 0200 mail@kystcentret.dk www.kystcentret.dk