Langelandsfortet

Det ellers så fredelige Langeland byder på en militær hemmelighed i særklasse; nemlig Langelandsfort på Sydlangeland, som indtil 1989 havde skudklare kanoner skjult i stillinger under jorden. Det var bl.a. kanoner med en kaliber 15 cm, som kunne skyde helt til Lolland, hvis fjendtligsindede krigsskibe var på vej gennem Storebælt.
Årsagen var den Kolde Krig, hvor Danmark skulle kunne forsvare den vestlige Østersø. I dag er de nedgravede kanonstillinger åbne for publikum, som får et levende indtryk af de forhold, soldaterne måtte leve under i tilfælde af en krigs- eller krisesituation.

Cuba-krisen
Fortet blev etableret i 1953, og når sandt skal siges, har hverken kanoner eller antiluftskyts været fyret af mod fjendtlige skibe. Men i et bestemt tilfælde har Langelandsfort spillet en afgørende rolle for verdensfreden. Det var som optakt til Cuba-krisen mellem USA og Sovjet i 1962, hvor soldater observerede et sovjetisk handelsskib der fragtede raketter i Storebælt. Skibet var på vej mod Cuba, men blev på grund af soldaternes iagttagelse stoppet undervejs, idet USA’s præsident Kennedy gik på tv og talte dunder til sovjet.
Dette, og meget mere, kan man studere i en særlig udstilling på området.

Da den østtyske spion skulle tage sit billede af radaren, var han forsigtig. Han pressede sig op mod hækken, hvorefter han i et splitsekund trådte ud på vejen og tog billedet, inden han igen trådte helt ind i vejkanten for at skjule sig bag hækken. Hvis han gik for tæt på, ville han blive opdaget, og så risikerede han at få en spionsag på halsen. Det ville han ikke risikere. Billederne var af stor betydning og skulle indgå i den østtyske krigsplanlægning mod Danmark. Han måtte ikke fejle.

Om det virkelig er sådan, den østtyske spion tænkte, da han tog sine spionbilleder af Langelandsfortets radar i efteråret 1987, ved vi ikke. I dag er den kolde krig slut. Verden er ikke længere delt op i en NATO-alliance og en Warszawa-pagt, som potentielt kunne ende i krig med hinanden, og fortet er ikke længere en kystbefæstning under den danske marine. Siden 1997 har Langelandsfortet været et

museum, hvor man kan få et indblik i den kolde krigs fortælling. Og det er en fortælling, der hele tiden udvikler sig, ligesom museet gør det.

Berlinmurens fald i november 1989 er blevet symbolet på den kolde krigs afslutning. Siden da er der løbende kommet nye afsløringer frem om, hvor alvorlig en konflikt den kolde krig egentlig var. Det har vist sig, at efterretningstjenester og agenter var en langt større del af den kolde krigs hverdag end hidtil troet. Nu ved vi også, at fortet indgik i Warszawa-pagtens krigsplaner mod Danmark og de øvrige vestlige lande. Umiddelbart ligner det sydlangelandske område ikke en mulig krigsskueplads, når man kører gennem det

langelandske ferieland og kigger sig omkring på sin vej sydover. Ikke desto mindre øvede tusindvis af østtyskere, polakker og russere sig på at gå i land på blandt andet Langelands østkyst og indtage Langelandsfortet og marinens udkigspost ikke langt fra fortet. Det virker endnu mere uvirkeligt, at der måske ligefrem var blevet brugt atomvåben mod fortet. De østlige arkiver viser imidlertid, at det var en mulighed, som blev øvet, når der blev afholdt militære øvelser på de østtyske kyster.

Heldigvis blev den kolde krig aldrig varm, og vi kan kigge tilbage på en unik periode i vor fjerne fortid. Som Danmarks første koldkrigsmuseum giver Langelandsfortet et indblik i den konflikt, som holdt hele verden i et jerngreb, og som flere gange bragte os alle på randen af total udslettelse. I naturskønne omgivelser kan man komme tæt på det autentiske fort, som var tjenestested for tusinder af unge danske mænd, og som blev lukket som aktiv marinestation i 1993. Hvad havde en ung marinesoldat i sit skab? Kærestebreve? En god bog?

Hvordan mon det var at være ombord på en ubåd? Man kan få indblik i, hvor trange kår de danske ubådsfolk havde, når de drog på hemmelige missioner i den østlige del af Østersøen for at samle efterretninger om de østeuropæiske lande og deres militære aktiviteter. På samme måde kan man komme ombord på en af de danske minestrygere og gå på opdagelse i dens indre. Ungerne løber omkring på dækket og leger, mens far og mor spiser den medbragte mad ved et af de mange borde, som er stillet op rundt omkring på museets område.

Herfra går turen videre ned i de originale bunkers, hvor fortets unikke historie bliver levendegjort. Langelandsfortet kom til at spille en speciel rolle i forbindelse med Cuba-krisen. Denne spændende historie fortælles både i de forskellige udstillinger og i museets biograf, hvor vidnerne til den mest intense konflikt mellem Øst og Vest fortæller om de dage, hvor verden var på afgrundens rand.

Museet er inde i en udviklingsfase, hvor fortællingen om den kolde krig ikke kun skal handle om krudt og kugler, fly og ubåde. Den skal også handle om hverdagslivet, de små konflikter og opvækst under den kolde krig. Livet bag jerntæppet, demokratiske bevægelser og sikkerhedstjenesternes undertrykkelse af østblokkens befolkninger er nogle af de ting, som museets gæster vil få indblik i ud over de mange bunkers og bygninger, som huser andre udstillinger, fly og meget andet. En lille udstilling om livet i DDR vil få hårene i nakken til at rejse sig, for i dag virker den omfattende overvågning og fængsling af de østtyske borgere både bizar og urimelig. Men det var ikke desto mindre en del af virkeligheden bag jerntæppet, og det er denne virkelighed Koldkrigsmuseum Langelandsfort vil være med til at bringe i erindring.

Fra vand til luft
Museet er desuden meget populært på grund af de udstillede jagerfly, en minestryger og ikke mindst en ubåd. I det hele taget er Langelandsfort et udflugtsmål for hele familien. Her er skøn natur med spise- og legepladser. Til de mindste kan man låne en trækvogn.

Åbningstider, adresse og anden info.:
Se annonce eller www.langelandsfort.dk